Ondt i ydersiden af foden ved løb
Smerter i ydersiden af foden er almindelige i sportsgrene med ensformige, gentagne bevægelsesmønstre som løb. Smerterne kan snige sig ind gradvist eller komme helt pludseligt, og der er flere strukturer i ydersiden af foden, som kan være skadet. I denne artikel gennemgår vi fodens opbygning, så du lettere kan finde ud af, hvad det er, der gør ondt i ydersiden af din fod.
Smerter i ydersiden af foden, når du løber, kan skyldes overbelastning, peroneus-tendinopati, stressfraktur eller forkert løbeteknik. Almindelige årsager er svage muskler, dårlige sko eller øget træningsintensitet. Behandlingen omfatter hvile, det rigtige skovalg, udstrækning og styrketræning, der stabiliserer foden.
Anatomien i fodens yderside
Som du kan se på billedet af anatomien i fodens yderside, er der mange forskellige led, knogler, sener og ledbånd, som alle bidrager til fodens bevægelser. Senerne på ydersiden stabiliserer anklen og hjælper til i afsættet, når vi løber eller går.
Hård belastning af strukturer som Inferior fibular retinaculum eller Fibularis tertius tendon kan føre til irritation, betændelse og smerter, hvilket kan ende i en fibularis-tendinitis, der gør ondt, når vi løber, eller bagefter.
Det er langt mere almindeligt, at det netop er ledbåndene, der gør ondt, og altså ikke selve den ydre ankelknogle, Malleolus lateralis. Har du brækket ankelknoglen (malleolfraktur), vil du slet ikke kunne støtte på foden – og det er ikke den slags smerter, vi forsøger at finde ud af i denne artikel.
Peroneus-tendinopati (betændelse i peroneussenerne)
Oplever du smerter ved den ydre ankelknogle, har du sandsynligvis peroneus-tendinopati, en betændelse i senerne på ydersiden af underbenet og anklen. Smerterne kommer snigende og skyldes ofte overbelastning eller en skade.
Smerterne er værst om morgenen og i starten af et træningspas, men kan aftage efter opvarmning. De vender tilbage efter træningspasset og kan blive værre og værre for hver dag, hvis du ikke holder pause.
Behandling af peroneus-tendinopati går ud på at mindske belastningen, så senerne får tid til at komme sig, og betændelsen forsvinder.
En grund til, at du bliver ramt, kan være, at du har svage fodmuskler omkring de overbelastede sener. Derfor bør du arbejde forebyggende med for eksempel excentriske tåhævninger. En høj fodbue (Pes cavus) kan også være en medvirkende årsag, og så kan det være værd at prøve indlægssåler med støtte til fodbuen.
Skrædderknyst (Tailor’s bunion)
Skrædderknyst, eller Tailor’s bunion, er en udbuling ved roden af lilletåen på ydersiden af foden. Smerterne opstår, når lilletåens mellemfodsknogle peger lidt udad, så knoglefremspringet trykker mod indersiden af skoen. Hos løbere forværres generne ofte af sko med en smal tåboks eller hårde sider, der gnaver mod området.
Symptomerne er rødme, hævelse og ømhed – nogle gange også en fornemmelse af, at »der ligger noget i skoen« ved lilletåen. Efter længere ture kan knysten blive rød og varm, og nogle udvikler hård hud eller små vabler. Nogle løbere forsøger ubevidst at aflaste ved at rulle mere over på indersiden af foden, hvilket kan give følgegener i fodbuen eller læggen.
Behandlingen består primært i at mindske trykket ved at vælge sko med en bredere tåboks eller blødere sidestøtte. Silikonebeskyttere eller tåspredere kan lindre generne. Ved langvarige problemer kan kirurgisk behandling komme på tale, men det er sjældent.
Forstuvet ankel
En forstuvning giver øjeblikkelige smerter og adskiller sig dermed fra en betændelse, der udvikler sig langsomt. De ydre ledbånd i anklen kan blive skadet under løb, hvis vi træder skævt med stor kraft på foden.
Det er vigtigt at vide, hvilke tiltag du skal tage som akut behandling ved en forstuvet ankel.
Ankeldistorsion
Hele 25 % af alle idrætsskader er ankeldistorsioner. Skaden opstår for eksempel, når udøveren træder skævt, foden vrides indad, og ledbåndet sprænges. I 60 % af tilfældene er det lig. fibulotalare anterior, der skades, og også ledkapslen.
Symptomerne er kraftige smerter, hævelse og indre blødning, som alle forværres, når anklen belastes. Det er sjældent, at knoglerne brækker hos raske voksne. Hos unge i vækst og hos ældre med knogleskørhed (osteoporose) kan det dog være relevant at få taget et røntgenbillede for at udelukke, at en knogle er brækket i forbindelse med skaden.
En årsag til, at idrætsudøvere bliver ramt af dette, er for dårlige sko kombineret med utrænede muskler omkring anklen. Forebyggende tiltag og træningen, efter at skaden er helet, er styrketræning af musklerne omkring anklen.
En balanceplade er et godt træningsredskab, som alle løbere burde have derhjemme og bruge i deres træning.
